Log ind
Jul2.JPG

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!

Det har været et hårdt år for foreningerne i Næstved

I løbet af 2020 har de fleste idrætsforeninger måttet ændre deres træningsformer, aflyse deres kampe og ind imellem også holde alternative generalforsamlinger og andre møder. Alle er vi Corona-trætte og det gælder nok ikke mindst foreningerne. Lige nu er Næstved ikke på listen over kommuner, hvor i hvert fald den indendørs idræt er stoppet helt, men det kan jo slå ned som et lyn fra en klar himmel..

Til gengæld har der været flere muligheder for at få økonomisk støtte, såfremt man i bestyrelsen har villet løfte den opgave det er at dokumentere de tab eller behov, som foreningen måtte have. Det håber vi meget at I har benyttet jer af, hvis I har hjælp behov! Såfremt de relevante puljer kommer igen i 2021 og I har behov for hjælp, så kontakt os!

Fremadrettet krydser vi alt hvad vi har for at der kan løsnes op for restriktionerne i det nye år, men det kræver jo en fortsat indsats her i de kommende uger og måske måneder. Den håber vi at I i foreningerne er villige til at yde. Vi vil gerne her fra NIU's side ønske alle en God Jul og et Godt Nytår, og ønske for alle at I forbliver raske og friske!