Hvis du er medlem af en idrætsforening i Næstved Kommune og også selv er bosiddende i Næstved, så kan du få din forening til at indstille dig til en plads i Fritidsudvalget. Hvis der er flere kandidater end der er pladser til idrætten - og der er 3 - så bliver der kampvalg i december. Du skal melde dit kandidatur medio november - de præcise datoer slås op på Næstved Kommunes hjemmeside.
Center for Kultur og Borgerservice vil snart sende alt relevant materiale ud til foreningerne, men du kan jo godt begynde at tænke på allerede nu, om det måske var noget for dig at stille op til valget! Du kan læse mere om Fritidsudvalget her.