Vi vil arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for foreningernes klubliv og for udøvelsen af de forskellige idrætsgrene.
Vi vil virke for et godt forhold mellem medlemsforeningerne og varetage den samlede idræts interesser overfor kommunen og andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere.
NIU er rådgivende i forhold til det politiske og administrative niveau i kommunen. I denne situation udtaler NIU sig om opgaver, og rådgiver omkring idrætspolitik, faciliteter, økonomi etc.
Enhver idrætsforening, som er hjemmehørende i Næstved Kommune og som opfylder betingelserne for at være medlem af DIF, DGI eller DFIF, kan optages som medlem.
Optagelse
Anmodning om optagelse rettes til bestyrelsen for NIU og følgende skal vedlægges som bilag:
- En oversigt over foreningens bestyrelsesmedlemmer
- Oplysning om det samlede medlemstal, herunder aktive medlemmer under 25 år og passive medlemmer
- Et eksemplar af foreningens vedtægter
NIU kan til enhver tid bede en medlemsforening om at fremsende oplysninger om ovennævnte forhold. NIU's bestyrelse afgør herefter om optagelse kan finde sted. Afslag om optagelse kan indbringes for NIU's repræsentantskab.
Hvem er vi i NIU
NIU er en paraplyorganisation for idrætsforeningerne i Næstved, og ledes i det daglige af en bestyrelse på 5 medlemmer. NIU modtager driftsmidler fra Næstved Kommune for at varetage en idrætsfaglig forbindelse mellem kommunen på den ene side og alle de relevante idrætsforeninger på den anden side. NIU's bestyrelse vælges hvert år på repræsentantskabsmødet blandt repræsentanter fra NIU's medlemsforeninger.
Den nuværende bestyrelse ser således ud:
Formand Ole Hansen
Kasserer Anne Zachariassen
Sekretær Karina Zachariassen
Bestyrelsesmedlem Sisse Skovly
Bestyrelsesmedlem Jens Kammersgaard
Bestyrelsesmedlem Stig Andersen